Elevkursus PDF Print E-mail
Written by LSkov   

Kunne du tænke dig at springe faldskærm er dette stedet Smile

Vi giver dig muligheden for at opleve det frt fald fra 4 km, hvor du ligger i frit fald i ca 50 sekunder, og selv udløser din faldskærm i 1000m.

Staticline

Hvis du vil springe selv, tilbyder vi uddannelse til spring med "static-line". Det vil sige, at faldskærmen bliver automatisk udløst, så du skal bare kravle ud af flyet og give slip.

Du får den teoretiske uddannelse over en aften, og så er du klar til at springe i weekenden.

Under teorien gennemgår vi udstyret og de forhold, du kan komme ud for under et spring, lige som vi besvarer alle dine spørgsmål om faldskærmsspring.

Selve springet foregår fra 1000 meters højde i en fuldt styrbar firkantet faldskærm, der er tilpasset din vægt. Desuden bliver du udstyret med en radio, så en instruktør på jorden kan hjælpe dig med at styre og lande skærmen.

Når du vil fortsætte med at springe faldskærm, så er al videre teori og praktik inkluderet frem til dit C-certifikat (populært kaldet "kørekort til faldskærm"), så du skal kun betale for dine spring.

HLF kan tilbyde dig yderligere uddannelse, når du har overstået dine første spring.

Vi uddanner efter Dansk Faldskærms Unions uddannelseskoncept, som indeholder 40 spring. – ( C-kursus. )
Formålet er, at give eleven færdigheder i fritfald og kendskab til sikkerheden ved faldskærmssporten.

 

AFF

Efter dit 1. Stadicline spring, har du mulighed for at springe over på AFF uddannelsen.

Her skal du følge et spændende program på 10 såkaldte levels, der indeholder forskellige øvelser af stadig stigende sværhedsgrad, som springes fra 4km´s højde. Igennem dette program lærer du alle de kundskaber, der skal til for selv at kunne springe alene, exit fra flyveren, ligge i fritfald, fremad flyvning, backloop,skærmflyvning og meget mere.

Grunden til at AFF uddannelsen er meget mere effektiv, skyldes den koncentrerede måde uddannelsen er opbygget på. Du har en personlig instruktør, som hele tiden hjælper dig, og han retter på din kropsstilling i fritfald ved hjælp af håndsignaler Til at begynde med (Level 1- 3) springer du med 2 erfarne AFF instruktører, en på hver side af dig. 

Efter en teoretisk gennemgang af springet laves en praktisk gennemgang på

rullebrædder, og så er du klar til at gennemføre dit første frie fald fra 4000 meters højde.
På de efterfølgende 4 spring (Level 4 - 7)  har du en instruktør med,og på de sidste 3 springer du alene. Uddannelsen er meget koncentreret, og kræver grundig forberedelse på jorden før hver spring.
Efter hvert spring vil du blive debrifet, det vil sige at du og din instruktør gennemgår springet, så du har mulighed for at lærer af dine fejl.
Dine instruktør vil også have video med, så det er muligt at se dit spring bagefter.
Der er ikke mulighed for at dukke op i klubben og få level 1 - 3 uden at have snakket med en instruktør først.
Vil du vide mere om AFF, eller skal du prøve et AFF-spring kan du kontakte Brian Gregersen.
Du finder hans kontaktoplysninger i menuen kontakt.

 

Se hvornår der er kurser i springkalenderen.

Du kan tilmelde dig på denne side 

Last Updated on Wednesday, 07 April 2010 21:14